Energi og indeklima

Byggerier med omtanke fra inderst til yderst

Det gennemtænkte byggeri har øje for både de energirigtige løsninger og det gode indeklima – og ofte hænger de to ting sammen. Vi hjælper dig med rådgivning og projektering, så du ender med smarte og effektive løsninger.

Få hjælp til energi og indeklima 

Få hjælp til de energirigtige løsninger

Energi og bæredygtighed er på dagsordenen i dag. Også når det kommer til nye byggerier. Heldigvis. Der er nemlig masser af potentiale, når det kommer til energirigtige løsninger. Her er en række af de energiopgaver, vi hjælper vores kunder med:

  • Energirammeberegninger for alle typer bygninger
  • Energiforbedringer af bygninger og tilhørende tekniske installationer
  • Beregning af varmetabsrammer for tilbygninger
  • Energimærkning af enfamiliehuse, fritidshuse, flerfamiliehuse, handel, service og offentlige bygninger
  • Rentabilitetsberegninger ved bl.a. renoveringer
  • Indeklimasimuleringer (BSim) af alle typer bygninger og rum med henblik på at sikre et godt eller forbedret indeklima. Og ligeledes i forbindelse med dokumentation af det termiske indeklima på solrige dage i lavenergibyggeri iht. gældende bygningsreglement.

Skab bygninger, brugerne har lyst til at opholde sig i

Vi opholder os mere og mere inden døre. Både når vi er på arbejde, og når vi har fri. Det stiller større krav til indeklimaet i de bygninger, vi opholder os i.

Undersøgelser fra bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut viser, at gode indeklimaforhold på en arbejdsplads medfører en forøget produktivitet på 10-20% og markant reduceret sygefravær blandt medarbejderne.  

I hjemmet er fugt i indeluften ofte et problem. Vi producerer fugt, når vi trækker vejret, går i bad, laver mad, tørrer tøj og gør rent. Fugt har stor betydning for personer med anlæg for allergi. Antallet af allergikere er stigende, og den primære årsag til stigningen er mikroorganismer som fx skimmelsvampe, som trives godt med høj luftfugtighed

Der er altså gode grunde til at fokusere på indeklimaet, når du bygger nyt eller renoverer en ældre bygning.

Indeklima handler om mere end ren luft

Det gode indeklima tager højde for den samlede oplevelse hos brugerne af bygningen. Med andre ord handler indeklima om mere end kvaliteten af luften inden døre. Når vi tænker indeklima, gør vi det hele vejen rundt.  

Temperatur og trækforhold

Træk og kuldenedfald giver ubehag – velisolerede facade giver varmeoverflader, korrekt placering af konvektorer og behovsstyret ventilation er nøglen til at eliminere udfordringen.

Overophedning

Overophedning er typisk syd- øst- eller vestvendte vinduer med manglende solafskærmning og lille mulighed for udluftning.

Akustik

Minimering af støj fra installationer og lydgennemtrængning fra bolig til bolig giver mindre stress og øget velvære.

Dagslys

Mennesker har brug for naturligt lys. Det kræver afstemte rumdybder og vinduesarealer at få gode dagslysforhold.

Kunstlys

Det rigtige lys er afgørende for gode arbejdsforhold. Det gælder ikke mindst om at have en let og brugervenlig styring af belysningen.

Luftkvalitet

Naturligt spiller rumluften en central rolle for det god indeklima – CO2 niveauet er en god indikator på ventilationsbehovet

Det her får du, hvis du vælger os

Vores kunder har det med at blive hængende. Måske er det her en del af forklaringen. 

Rådgivning hele vejen rundt

Som rådgivende ingeniørvirksomhed har vi kompetencerne i huset til at håndtere alle discipliner inden for byggeri og anlæg.   

Hverken for store eller små

Vi er ikke så store, at du bliver væk i mængden. Men store nok til at kunne løse alle dine opgaver. Hvis du spørger os, er det helt perfekt. 

Vi tager ansvaret på os

Det nytter ikke noget at overlade problemerne til de udførende på byggepladsen. Derfor leverer vi altid hele og gennemarbejdede projekter.      

Brug for ingeniørrådgivning?

Udfyld formularen eller kontakt os direkte. Vi er altid klar på en uforpligtende snak.

Når du udfylder denne formular accepterer du samtidigt vores betingelser for GDPR - læs vores betingelser her

keyboard_arrow_up